EN HELT SÆRLIG KØBMANDSFORRETNING
I Øster Assels har Grace & Niels Dige siden 1970 budt kunderne indenfor i Dige Lavpris. Da forretningen blev overtaget i 1970 var den på ca. 70 m2 + 50 m2 lager. I dag udgør det samlede areal under tag ca. 1000 m2 fordelt over 3 etager, hvoraf salgsarealet udgør ca. 675 m2.
Det er en helt særlig købmandsforretning, som sælger stort set alt til både private og virksomheder. Du finder et bredt og spændende udvalg af bl.a. garn, dyreartikler, legetøj, haveredskaber, værktøj, sko, arbejdstøj, maling, køkkenartikler, hårde hvidevarer, TV & radio, elektronik og meget meget mere. Du kan også spille tips & lotto, leje tæpperensere og nyde en kold sodavand eller is på bænken lige udenfor.
Hos Dige Lavpris føres der mærker af god kvalitet. Fælles for alle produkterne er dog, at de forhandles til priser, hvor alle kan være med. Udover et stort udvalg til konkurrencedygtige priser får du også både god service og kvalificeret rådgivning. Så kig ind og gå på opdagelse i mere end 66.000 varenumre!